tirsdag den 28. december 2010

Glædelig Bagjul

Og en lille update herfra
600 km kørt 2 og 3. juledag i MEGET glat føre TJEK
3 meget trætte piger der kun gider at se tv eller spille pc TJEK
En træt mor der aflyser alt der indebærer kørsel TJEK
En far der keder sig med sin pc på skødet TJEK
Julegaver der er sat på plads TJEK
Julepynt og juletræ der ikke er forsvundet TJEK
Vasketøj der skal lægges sammen..... Kommer senere i dag.
En misligeholdt blog TJEK
Der kommer et indlæg med billeder snarest :)

tirsdag den 21. december 2010

Fødselsdag, Influenza og Snart Jul!!!!!!!!!!!!

Hvordan skal vi lige få vendt skuden? Jeg render imod sygdom alle vegne, den lille på 6. dagen med høj feber, og både den mellemste og jeg har feber og ondt i halsen.
Vi mangler at handle ind til juleaften, Kalkunen er bestilt og skal hentes den 23 dec, men resten mangler.
Sisters <3
Vi holdte desuden fødselsdag for Tutte i Lørdags, hun har fødselsdag den 23 dec, men for at dele jul  og fødselsdag lidt op har vi fra starten lagt hendes fødselsdag i weekenden før juleaften, da vores familie alle kommer fra Fyn og det skal være overskueligt at komme herop og fejre hende.
Hun havde en fantastisk dag - Og fik eget køkken og en masse andre gaver ;)







Farmor og Laura

torsdag den 16. december 2010

Mørke og nedsmeltning

Alt var for meget i morges - igen flød bægeret over og jeg følte mig syg og magtesløs og livet var igen uoverskueligt, jeg sloges med at skubbe stenen op op op ad bakken og var sindsygt angst for at den ville rulle tilbage og knuse mig.
Jeg fik bakset 3 unger ud af døren og kørte afsted med dem i skole og børnehave. Jeg havde tunnelsyn og morgenmørket syntes tykt og uigennemtrængelig. Jobbet var forløsende - en opgave ad gangen og næste og næste og næste... Sne og sne og sne fik mig til at holde tideligt for at undgå myldretid og jeg fik hentet børn igen og hjem.
Nu er der farer for nedsmeltning for der er stadig meget at tænke på. Ud af døren imorgen tidlig - job fra kl 8-17 fødselsdag for Tutte lørdag og en uge til Juleaften -
Nemesis jo tak

onsdag den 15. december 2010

Forelsket

I skønne blogs. og jeg tilføjer mig som fast læser i et væk, og hvad sker der???? Jeg kan ikke følge med i dem alle - Hvad gør jeg??? Hvad gør i??
Hmm jeg må indføre computer tid, for der forsvinder rask væk hele og halve timer på denne måde og hvordan skal jeg så nå job børn mand og krea???
WHAT TO DO?
IM in LOVE
i blogland
!!!

mandag den 13. december 2010

Bloggetid.

En hygge aften med gode veninder blev desværre aflyst pga mandefald (kvindefald) En blev syg - en anden skulle i byen og den 3. aflyste jeg selv da meningen jo var en hyggestund til at kagle lidt i :)

Så nu har jeg en fri aften til hvad jeg nu lyster - Huset er ryddet op og støvsuget - ungerne er vasket og i nattøjet og skal i seng lige efter Pyrus.
Manden min er til afslutning ved sin gymnastik og jeg skal høre julemusik og hækle små kræmmerhus jeg har lært af Karen Klarbæk - Skønt.
Og imens drikker jeg the og spiser de småkager jeg endelig fik bagt (se et forrig indlæg ;)
God aften til alle i Blogland
Julen har englelyd :)

lørdag den 11. december 2010

fredag den 10. december 2010

Kom bare an Stress

Jeg er syg (blærebetændelse og Avv.... underlivsbetændelse), er hjemme i dag og skal afsted på job imorgen.

Det er de nemme løsninger jeg har taget i dag.
Aftensmaden er en færdig gryderet fra slagteren
- tilføj kun væde og server med ris.
 


Småkagedej ruller fra bageren er indkøbt (det er da et mega hit, duften af julebag med et minimum af anstrengelser.)




Manden er sendt til julecafe i børnehave og sfo, og senere frigives han til julefrokost på jobbet.

Og jeg skal bare ligge på sofaen og fordele pligter imellem mellem og storesøster.

Naboen har tilbudt at julehygge med pigerne i morgen og kaffe og aftensmad hos gode venner på søndag.

BR har fået en webshop JUHUUUU
Og denne gave er sendt afsted i dag ;)
Alle gaver til børn er bestil og lander på trappetrinet i næste uge.


God weekend til alle.

torsdag den 9. december 2010

Waldorfdukker /Steiner

Blogland Hjælp please.
Hvem kan jeg bestille en dukke af?? Til en mere overkommelig pris ( Ikke over 700 kr)

Drømmer om at forære Celine den i fødselsdag.

Anyone??

tirsdag den 7. december 2010

Tankekaos og julehåb

Jeg vil så gerne.
Og jeg kan ikke.
Jeg håber så meget,
og jeg tror intet.

Det er rimelige usikre livsvilkår lige for tiden.

Alt skal emme af jul, alt skal overkommes og nåes men jul og stress hænger IKKE sammen.
Og bare det faktum at pigernes pose med sokkegaver er ved at være tom, giver mig røde pletter og angst sved.
Tanken om alt det, der før var jul hjemme hos mig, ikke er mere, er en sorg jeg ikke regnede med at jeg skulle takle. Det er sur røv det her og så irriterende og trist.

Hvem tog en backup af mig inden systemet gik ned???? For den skal da helt klart rulles ind over systemet igen så mit gamle jeg kan komme til, for hende her den grådlabile og pjevsede puttehøne fungere bare ikke for mig.

Jeg vil så gerne skrue tiden tilbage.

mandag den 6. december 2010

Trist

Vores gode naboer har fortalt at de flytter fra Byen og jeg er da noget trist over den nyhed, for vi har igennem 6 år nydt godt af naboskabet og hjulpet hinanden i tykt og tyndt.

søndag den 5. december 2010

Lækker lækker Søndag

Hamaperler og Snemænd - Billederne taler for sig selv. Fredelig søndag. Pigerne og jeg har hygget og da det blev tid til at lave julegaver gik farmand og mindste tutten ud og legede i sne. Jeg er taknemmelig for denne stille søndag og jeg er glad for at vi ikke kørte til Tønder, for nu er der tåget og diset uden for.
Kæmpe hama perler gør en god slikskål

Perlearmbånd efter inspiration af Metteb



 Hygge


 Koncentration



 Haven i vinter wonderland
 Amaryllissen er på spring


Endnu et lille uddrag af produktionen.
 Hvad har i lavet i dag`??????

Det sørme - det sandt - det Søndag :)

Klokken er kun 10.30 og der er allerede sket en masse skønne ting.

Morgenmad på sengen af vores store pige, smukt anrettet og serveret på en bakke :)

Sneen gør det ufremkommeligt i vores del af DK og det gør at vi må aflyse vores jule hyggetur med gode venner, vi skulle ha været i Tønder :( Knap så skønt, men nu fik vi en hjemme dag foræret og der skal hygges og nusses big time.

Og Så er det jo den 5 december, MIN åbnedag i Unikarinas skønne pakkekalender og Se hvad jeg har fået af Balles Bazaar.



En skøn kaffevarmer, som helt sikkert skal bruges allerede om 5 min :) Den er jeg glad for Jane og min den yngste mener endda at det er en hat ;)






Nu står den på hjemmelavede julegaver til familien resten af dagen.
Glædelig Søndag :)

fredag den 3. december 2010

Weekend uden ro. Men med masser af ROmantik.

Det er en af de her aftner hvor man har planlagt hele aftenen og HIGER efter at smide tøserne i seng og putte med ham jeg har delt seng og bord med i næsten 10 år.

At jeg stadig er forelsket i manden er jeg ret overrasket over, for jeg har førhen troet at den slags kun var en ting på film, og det er da heller ikke rosenrødt altid, men største delen af tiden får han mig stadig til at blive varm og blød bare ved at smile til mig :)


I dag står det også ekstra klart for mig hvor heldig jeg er, jeg har været været til begravelse hos en fra vores menighed af, han efterlod sig en kone og 2 små drenge. Det sætter livet i et helt andet perspektiv, og jeg bliver ydmyg og glad for det jeg har og jeg ved at intet er forevigt, men kun nu og her.

Og det bringer mig igen videre, for de døde kan vi ikke bringe tilbage, men dem der har det svært her i Danmark kan vi hjælpe og jeg vil opfordre jer til at kigge lidt på denne BLOG, for der er 2 dejlige damer der har sat et projekt i gang der helt klart fortjener opmærksomhed og omtale.

Weekenden er skudt i gang for de fleste her hjemme - dog skal jeg på arbejde 3 timer imorgen før jeg kan holde fri. Og så er der julefrokost på mit andet job om aftenen hvor jeg også må tage min lækre mand med - Skønt, Og Søndag drager vi til jul i Tønder og shopping i Tyskland, Alt i alt en fredelig hygge weekend - Som de nu ser ud i December.
Desuden er vi i gang med gave fremstilling her hjemme og mon ikke der falder lidt af til ovennævnte hjerte fest?

Åh ja og Kære KagleKageKrea Damer - Se hvad mine evner udi rund hækling er endt ud i, en rapper hue til Mindste tuttes nusseklud, yeahh ;)

onsdag den 1. december 2010

Dagen med de mange 1.

1. December.. Jubiii Uanset ambitionsniveau så elsker jeg December


1. dag i Børnehaven i dag for min mindste prinsesse, og jeg klarede det mægtig godt, og tudede ikke en eneste gang... Nårh ja hun tog jo det hele i stiv arm og vil gerne derhen igen :)




1. Gave i chefens pakke kalender var til mig, her skal tilføjes at vi kun er 3 i butikken og jeg er eneste ansatte Ss Og min chef er en mand, så respekt for de fine nisse servietringe han har købt ;)

1. gang EVER jeg har modtaget en fin pakke i Pakkekalenderen jeg er med i her i blog land, den kom i dag. Se hvor fin og lækker den er ....






1. Gang jeg er i SÅ god tid med at få sendt min egen afsted.

Her er den... spændingen stiger hva´r blogland Ss








Uhh fik jeg sagt at jeg elsker december??
Og den der 30 dages blogudfordring.. hvad er det?

tirsdag den 30. november 2010

Legoland anbefales

 Legoland i julelys kan varmt anbefales, og man skal klæde sig VARMT på og ha kakao med eller nok penge med til at købe det selv Ss
De små aktiviteter er åbne


Magisk var det i skumringen


Celine er glad for minibyerne


Alene denne person gør at jeg aldrig fryser.

mandag den 29. november 2010

Lige på grænsen

Mit liv læres lige nu.....
Jeg skal lære min mindre kapacitet at kende nu, og hele tiden.

Jeg har ikke holdt jul i denne tilstand før og jeg ligger allerede og raller, til trods for at jeg har droslet mine ambitioner ned til hvad jeg troede var et minimum.
As if......
Lørdag var der julemarked på pigernes skole, jeg passede en bod i en time og havde forinden samlet gaver ind til tombolaen, fordi hende der ringede lige netop formåede at krænge tonen i stemme om på den der måde, der gør at man skal være af sten for at modstå.

Så skulle der gøres rent før julepynten kom op - også  planlagt til Lørdag.

Søndag sov vi lidt længe, men skulle efter planen bage småkager med vores venner og børn, så en dej blev lagt sammen (Planen var at det skulle være her hos os men ovnen - en ny af slagsen - tabte inderste glaslåge lørdag aften.....!!!)
 
Mellem prinsessen skulle optræde med sit kor i kirken Søndag eftermiddag og så var jeg brugt.

Borgen blev indhaleret i horisontal position.

I dag Mandag var der skole fri - så betweeny og jeg kørte i i formiddags i storm og blæst til Varde - En nervepirrende tur i fygesne... Vi kom heldigvis hjem i et stykke selv om skæbnen gjorde sine forsøg.

Og nu er jeg kvæstet efter 5 timer på job - 3 tøser der vil ha en lille bid kjærlighed og en weekend der trods alt også bød på hygge..

- Og hey de 2 store tøser er ved at lærer at hækle - Se lige de fine armbånd her

Men julepynten kom ikke op, og jeg gider ikke bage småkager i år BASTA

torsdag den 25. november 2010

Mobning / Ignorering #2

Lidt updates og TAK for back ups.
Jeg havde et møde med læreren i klassen, og hun er en dejlig dame der er god til at se og opfange hvad der sker, hun var heldigvis obs på problemet og havde allerede dialoger i gang med de andre implicerede forældre, så jeg var ikke "bare" nærtagende.
Løsningerne vi kom frem til er brugbare, og konkredte og jeg får lov til at være en aktiv del i processen. Det omhandler et pige forældremøde, med et oplæg fra en professionel (sundhedsplejerske eller lign) Og derefter debat i grupper så vi kan få lidt løsninger på bordet. Det er ikke et alternativ at skifte skole, det har hun gjort en gang før. Skolen er også en rigtig god skole og ressource stærk, det har jeg lige fået afklaret igen.

Derudover er der kommet ro på omkring veninden der havde vendt min datter ryggen, moderen og jeg gik sammen om at snakke med dem, og de snakker sammen igen nu, og passer på hinanden, og ved at det er vigtigst at være ærlig.

I januar planlægger vi en hygge aften med pigerne i klassen, jeg har en ide om, at det skal være noget med noget kreativt, mangler bare nogle ideer???????????
Og igen TAK for feedback.

onsdag den 24. november 2010

Fantastisk eller ikke?

Hvad giver vi videre?
Hvad pålægger vi en betydning, hvad er grimt/pænt - godt/skidt???
Flere bloggere skriver netop om det lige nu...
Jeg vil mene at... Det handler om øjnene der ser, og om den person der har netop de øjne der ser netop det.
For 10 år siden så jeg noget andet end i dag selvom jeg ser på det samme.
For 6 mdr siden så jeg en helt anden hverdag, end den jeg ser i dag og der er ikke skifte nogen ud i mit liv.
Hvad sker der for det???
Jo ser du - Jeg fik stress.
Det er jo SÅ topmoderne det der stress, så det skulle jeg da have...
Har i nogensinde oplevet en computer bryde sammen og gå ned?? Blank skærm?? Og ingen respons what so ever???
Sådan skete det for mig, en forårsdag midt i maj - den smukkeste årstid -

Jeg gik i stå, blev blank, kunne ikke tænke en sammenhængende tanke.
Der gik en hel uge før jeg kunne høre mig selv igen, en lang uge hvor jeg gik og gik og gik i skoven, ved vandet og ud over engene. Og da jeg kunne høre mig selv sagde jeg STOOOOOOOOOOP
 (Billedet er lånt her)

En klog kone ville stoppe HELT op og komme igennem og over krisen, men hvad gjorde jeg?
Jeg tog en smutvej der blev dyrt købt...... for jeg gik kun sygemeldt i 14 dage....
Min elskede gik til min(e) chef (er) og  forelagde en nedskæring af arbejdstiden, så jeg kun arbejder 30-33 timer pr uge. Jeg derimod overholder vores deal, ved at leve NU i dag og ikke imorgen eller i går, jeg SKAL slappe af i løbet af dagen og jeg SKAL undlade at styre alt.
For det var nemlig alt for meget arbejde og alt for meget kontrol og alt for mange projekter der til sidst væltede læsset.

Men jeg er velsignet med en mand der virkelig er der for mig og det hjælper...
Hvad er det så der er dyrt købt???
Alle de gange hvor jeg dagligt, bliver mindet om at jeg er syg at intet bliver som før, til trods for at jeg har en hverdag der fungere. Alle de ting jeg skal sige tak, men nej tak til og alle de ting mine unger ikke skal med til og ikke kan deltage i, fordi jeg ikke magter det, det er min dårlige samvittighed der bliver fordret dagligt.

Vræ vræ vræ værsgo der er min bagside.....

tirsdag den 23. november 2010

Krea aften

Jeg glæder mig i denne tid, når sneen daler fin og hvid og jeg skal ud og køre LANGT
1-2 timers kørsel, UNDSKYLD på forhånd hvis jeg kommer for sent kære Trine men jeg kommer uanset Ss

GLÆDER MIG








Billedet er lånt her http://lisbethlys.blogspot.com/

fredag den 19. november 2010

Fredelig Fredag

Tiltrængte ro - fylder mig op med fred og jeg bliver blid og blød.
Tutte er syg, dvs hun har feber og hendes forkølelse gør at hendes Asmatiske bronkitis slår igennem og giver hende åndenød og sorte rander om øjnene.
Men nu er der Magnus og myggen på tv, og hun putter under et tæppe sammen med bamserne.
Jeg har lidt sy projekter, lidt vasketøj og indkøb til hyggespisning med gode venner i aften. 
Imorgen stå den på afslutning hos Dagplejen og senere årets brag af en firmafest ved Mandens arbejde.
Søndag er også sat til, og vi ender i Legoland om eftermiddagen.
Jeg drømte om at komme til dette JULEMARKED I ODENSE denne weekend men det må droppes, for alene transporten tager 4 timer - 2 ud og 2 hjem. Og så er der ikke rigtig tid til at ose rundt og formøble hele budgettet for December. Men men mon ikke jeg nok skal finde ud af at få dem brugt alligevel??
Og så drømmer jeg om varm kakao, ild i brændeovnene og flere faste læsere på bloggen - de 2 første drømme kan jeg selv opfylde - men den sidste drøm kan kun i der læser med hjælpe med :)