Det er 4 år siden nu jeg blev skilt fra pigernes far, og trods 3 retssager og alverdens kampe og diskussioner er det ikke lykkedes mig at bringe pigerne sammen. Min ex mand ville beholde den lille hos sig, så i stedet for at lade børnene vokse op sammen er de nu splittet op.
Det går fint. men heller ikke mere end fint. Den lille er nu 8 år og går i skole, men hun siger hun har et hul indeni. Og det hul har jeg også, jeg er så ked af at undvære hende hver dag, troede virkelig at tiden ville hjælpe på det, men det gør det bare ikke. Min lille skat, hun savner sin mor og sine søstre, hun bor 140 km væk og min ex mand er modarbejdende og finder alle mulige måder at ødelægge samarbejdet på.
Jeg savner hende her i december - vi har haft så mange juletraditioner og hyggestunder og de er væk nu, I denne december har jeg kun haft en weekend op til jul med hende. Hendes julesok hænger tom og trist og hendes værelse er stille
Åh hvorfor er det så hårdt, og hvorfor bliver det ikke bedre.
Min store datter er flyttet hjemmefra og min preteen har så travlt med sine veninder og stortrives her i vores nye by (min føde egn)
Min mand og jeg (ja jeg er gift igen med verdens dejligste adhd mand... en hel masse historie der også) ville gerne have et barn sammen, jeg er ikke færdig med at have små børn og han har ikke nogen, så det ville være så dejligt, men det lykkedes ikke. Jeg har aborteret 4 gange nu og det er et helvede hver gang.
