Det vigtigste er .......

At jeg kom levende igennem december, trods ihærdige nedsmeltnings angreb var der en der holdte hånden over mig og hjalp mig videre.
Selvsamme en fik al min galde spydet ud over sig i voldsomme kaskader af frustration og magtesløshed, da jeg rystende af raseri måtte forlade mit hjem, af sikkerheds hensyn til min familie.
Men det hjælper at råbe RØV af noget der er større og stærkere end en selv, og det er han - Ham der passer på mig.
Og det er ok.. For tilgivelsen og erkendelsen af mit svage sind er ikke langt væk.
Nu ser jeg med lange blikke ud over 2011 og håber at jeg får foden indenfor i mit liv igen, at jeg vil kunne genkende mig selv og bruge min viden, om mig der har stress til at elske, mig der har stress. For den kærlighed skal videresendes til en ny adresse, og det er hårdt at sige farvel til hende den smilende, effektive, rummelige og overbærende kvinde jeg var.
De kvalifikationer skal fremelskes igen, så de kan være med til at værne om en meget mere skrøbelig kerne.