mandag den 15. november 2010

Hjemvendt og kvæstet

I Aarhus kan det ikke betale sig at køre fra sted til sted, der går man rundt - på raske fjed. MEGET raske fjed......Jeg har nydt mit døgn med veninden, men jeg er træt og brugt og det var ikke lige sådan jeg havde forestillet mig at vende hjem. - Snare udhvilet og med overskud ;)


Vi var på stiften og spise frokost og rundt i gågaden og spiste til aften på Soya - En tur i biffen og se Spis - Bed - Elsk. En fantastisk film, optaget de smukkeste steder og med noget at sige.

Vi sluttede af med drinks nede ved Åen og klokken slog 02 inden hovedet ramte puden. Det var ikke det sene tidspunkt der slog mig ud, det var de mange km rundt i Aarhus der satte sit præg på en for mig ALT for hæsblæsende tur.
Hun går nu altså også enormt stærkt hende min veninde, hendes høje kondital er skræmmende :)


Men nu er jeg hjemme og mit sind kan falde til ro igen, og jeg irriteres stadig over at stress ikke går væk men er noget jeg skal lære at leve med.

Glædelig mandag til blogland.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar